Skip to main content Skip to footer

Støttemuligheder

Bestyrelsen for Musisk Skole tildeler op til 5 halve fripladser pr. sæson. Ansøgningen sendes til Musisk Skoles kontor inden sæsonens start (august).

Der ansøges i forbindelse med tilmelding, og din ansøgning behandles således:

½ friplads bevilges for 1 hel sæson ad gangen inden sæson start

½ friplads bevilges på baggrund af den samlede husstands indkomst.

Modtager Musisk Skole flere ansøgninger end der er afsat midler til, vil fripladserne blive tildelt ud fra laveste indkomstgrundlag.

Gentagne forsømmelse uden særlig begrundelse som fx sygdom vil kunne betyde at fripladsen inddrages og gives til en anden elev.

Dokumentation for årlig løn indkomst bedes du vedhæfte ved ansøgningen. (fx. årsopgørelse)

Ansøgningen bliver behandlet ved først kommende bestyrelsesmøde i august måned, hvor formanden vil tildele fripladserne. 

Der betales fuld pris for ældste elev og 25 % rabat for øvrige søskende. (for et instrument, som trækkes fra det dyreste).

Fritidskontoen er en ordning i Kalundborg Kommune, som administreres af Kultur og Fritid til gavn for børn og unge.

Formålet med Fritidskontoen er at sikre, at flere børn og unge får mulighed for en aktiv fritid – også selvom familiens økonomi kan være en barriere. Der kan derfor søges om økonomisk støtte til fritidsaktiviteter for børn og unge.

Kalundborg Kommune har afsat 150.000 kr. årligt til Fritidskontoen til administration og uddeling af støtte.

Læs mere om hvordan man ansøger her

Er du studerende på en erhvervs- og videregående uddannelse med studiested i Kalundborg Kommune kan du søge om studierabat på 50 %.

Der er plads til 10 studiepladser pr. sæson og de fordeles efter "først til mølle" princippet. Studiekort eller anden dokumentation fremvises ved personligt fremmøde på Musisk Skole, Skovbrynet 55 4400 Kalundborg efter tilmelding. 

Sådan ansøger du om studierabat:

  • Tilmeld dig et undervisningstilbud på Musisk Skole
  • Skriv i kommentarfeltet ved tilmelding eller på mail til musiskskole@kalundborg.dk at du ønsker studierabat
  • Mød op på Musisk Skole med Studiekort eller anden dokumentation.