Skip to main content Skip to footer

Lærere

Tine Bruhn

Jeg er uddannet sanger med bachelor fra Berklee College of Music i Boston og en “jazzmaster” fra City University of New York. 

Da jeg i 1998 tog til Boston, skulle jeg egentlig kun være afsted i 2 semestre, men det helt vidunderlige musikmiljø på Berklee fik mig hurtigt på andre tanker, og det endte med, at jeg boede i USA i over 20 år. I New York udgav jeg 2 albummer og har spillet på mange af byens jazzklubber og også haft koncerter i Europa og Danmark (Montmartre, JazzCup, Sofiekælderen etc). 

I 2020 flyttede jeg til København, og nu bor jeg på en gård på Vestsjælland. Det er lidt anderledes end New York, men jeg elsker det! 

Jeg har sunget siden jeg var lille, og jeg har altid vidst, at musikken var min vej frem. Nogle af de vigtigste personer i mit liv har været mine musik- og korlærere. Den kærlighed for musik, som de førte videre har været inspirerende og medrivende. Den glæde prøver jeg at give videre til de sangere, jeg arbejder med i dag. Om det så er børn eller voksne. Musik kan noget helt særligt, og det at synge sammen er livsbekræftende - man bliver bare glad i låget! Jeg mener, at musikteori er en vigtig del af undervisning - også i sang. Men det behøver ikke være kedeligt. Tværtimod. Men jeg vil sikkert komme med musikteori en gang imellem, så man ikke bare synger “i blinde”.