Skip to main content Skip to footer

Undervisningstilbud

Når du melder dig til sang eller instrumentalundervisning på Musisk Skole har du mulighed for at deltage GRATIS på bands, sammenspil, kor og hørelære.

1. Frøkor (0 - 1 klasse)

Her er starten på korskolens karriere 

Frøkor er Musisk Skoles yngste kor og består af en flok dejlige, dygtige og sangglade børn fra 0. - 1. klasse. I Frøkor arbejdes der overvejende med børnesange understøttet af dans og bevægelse. Børnene bliver undervejs undervist og trænet i intonation, rytmik, klang og begyndende flerstemmighed. 

Vi leger små sanglege ind imellem for at bringe grinene frem og for at vise at sang kan være med os alle steder.

I frøkoret lægges fundamentet for korarbejdet i korskolens ældre kor: Spirekor, Kor-B Juniorkor og Kor-U

Aktiviteter: Frøkor deltager i korskolens koncerter til jul og sommer. Derudover kan der også forekomme koncerter i løbet af året på f.eks. plejehjem eller andre institutioner.
Tidspunkt: Onsdage kl. 15.00 - 16:00 i musikcaféen på Musisk Skole