Skip to main content

Undervisningstilbud

Saxofon

Saxofonen er den mest moderne blandt blæseinstrumenterne. Selvom saxofonen næsten udelukkende er fremstillet af metal, hører den til træblæserfamilien, fordi lyden – ligesom på klarinetten - frembringes af et enkelt rørblad (en slags bambus).

Da saxofonen er et forholdsvist stort instrument, kræver det en del af elevens fysik at kunne håndtere det. Derfor tilrådes at man først starter med dette instrument ved ca. 10-års alderen, alt afhængig af elevens fysik.

Det er ikke nødvendigt med forkundskaber, men det er en fordel hvis man har kendskab til blokfløjte, tværfløjte eller klarinet, fordi mange greb er de samme på saxofonen.

Saxofonen kan bruges i mange stilarter: Improvisation, klassisk, jazz, funk, pop og rock. I alle sammenhænge er den et meget populært instrument.

Undervisning

  • I undervisningen lægges der vægt på udvikling og stimulation af den enkelte elevs musikalske lyst og evner.
  • Der startes med at få en tone frem. Her er mundstilling (embouchure) vigtig. Endvidere arbejdes med blæseteknik, at lære at læse noder, fingersætning og frasering.
  • For de mere øvede arbejdes med mere teknik, skalaer, dynamik og rytmeøvelser. Desuden vil eleven introduceres for improvisation.
    Krav til eleverne
Det forventes at eleverne øver sig – praktisk taget hver dag – fordi musklerne der bruges i embouchuren skal holdes i form. Dette gælder for alle blæseinstrumenter. Men også simpelthen for at holde gang i udviklingen.

Underviser: Sigvard Sejerø Madsen

Vælg underkategori

Tilmeld
Saxofon
Sæsonperiode = 10 måneder
VarighedPris pr. månedPris pr rate*
Solo 25 min418,001045,00
Hold 2 elever 2x12,5 min
Hold 4 elever 50 min
280,00700,00
*4 rater pr. sæson
Back to top